Velkommen til Hotel Djurhuus

Hotel Djurhuus ligger i Thorshavn, tætt på havnen og omkring 10 minutters gang til byens centrum, hvor du finder butikker, restauranter, natklubber og alt, som verdens mindste hovedstad har at tilbyde. Hotellet har 50 værelser i forskellige størrelser og standarder - fra standard til superior og suite. 

Gode faciliteter
En god morgenmad er den bedste start på dagen. Derfor er den altid inkluderet i prisen på dit værelse. Ved morgenmadsrestauranten finder du vores behagelige sofagrupper, hvor du kan slappe af foran fladskærms-tv'et med en gratis kop kaffe.

Vi tænker på miljøet
Vi forsøger hele tiden at nedbringe vores CO2-udslip, og beder vores gæster om at hjælpe til ved at genbruge deres håndklæder. Ved den daglige rengøring skifter vi kun de håndklæder ud, der er blevet lagt på badeværelsesgulvet.

God gammel tjeneste
Receptionen er åben til daglig mellem kl. 7.00–21.00 eller efter aftale. Vores venlige personale står klar til at hjælpe dig med alt fra at arrangere sightseeing-ture til at finde en god restaurant. Transport til og fra lufthavnen kan arrangeres med dør til dør-shuttlebus.

Parkering
På Hotel Djurhuus kan du parkere på vores parkeringspladser lige udenfor døren uden ekstra gebyr.

Rygepolitik
På Hotel Djurhuus er rygning strengt forbudt. Vi beder alle vores gæster om venligst at respektere dette forbud til glæde for de øvrige gæster og personale. Overtrædelse vil resultere i en bøde på 1.000 kr. Ja, vi mener det.

Check-ind/ud 
Check-ind er mellem kl. 14.00 og 18.00, hvis ikke andet er aftalt. Gæster bedes forlade deres værelser senest kl. 11.00 på udrejsedagen.

Book
her for de
bedste priser